Lærervejledning

Forord

Dette materiale er forankret i vores daglige erfaring med undervisning af ordblinde voksne på VUC Vest i Esbjerg.

FONOLOGIK er udviklet til ordblinde med henblik på at tilbyde et gennemarbejdet multisensorisk undervisningsmateriale, der tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden om ordblindes evner og behov.

Målet med materialet er at bibringe kursisterne et stærkt fonologisk fundament og ved hjælp af en tælleteknik, også kaldet tapping eller fingerstavning, give dem et redskab til at fastholde sproglydene i arbejdshukommelsen ved både læsning og stavning. Vores erfaring er, at kursisterne bliver ”specialister” i det danske sprogs lyde – både standardudtaler og betingede udtaler. Tælleteknikken anskueliggør desuden, hvorledes lydene kan sættes sammen til en meningsfuld sammenhængende lydstreng. Herudover erfarer vi, at kursisterne bliver bedre til at anvende kompensatorisk IT, fordi de opnår en stærkere fonologisk bevidsthed og kan fastholde sproglydene i den rigtige rækkefølge.

Materialet kan anvendes som et grundigt læse-stavekursus, hvor kursisterne løser opgaverne side for side (arbejdet med materialet tager ca. 15 timer pr. hæfte). Alternativt kan læreren udvælge de opgaver, der vurderes relevante for den enkelte kursist.

Vi vil afslutningsvis gerne takke for den hjælp og inspiration, vi har hentet fra flere sider. Først og fremmest takker vi audiologopæd, cand.mag. Karina Brunsgaard Bek for hendes grundige og solide arbejde som konsulent for materialets forfattere. Desuden takker vi vores kolleger på VUC Vest i Esbjerg for løbende at have afprøvet materialet. Uden deres konstruktive tilbagemeldinger, ideer og spørgsmål ville vi ikke have opnået så godt et resultat.

Endelig en stor tak til grafiker Jakob Brandt-Pedersen og forlagsredaktør Helene Deden for et godt samarbejde.

God fornøjelse med materialet!

Esbjerg 2013
Mikael Højbjerg og Thomas Mose

2: Om lærervejledningen

Formålet med denne vejledning er at give en overordnet beskrivelse af de faglige og pædagogisk-didaktiske overvejelser, der danner grundlag for materialet FONOLOGIK.
Opgaverne i FONOLOGIK 1 og 2 er forklaret på de enkelte sider i hæfterne, hvorfor lærervejledningen ikke indeholder en side for side-beskrivelse.

Som en ekstra lærerstøtte er der på hjemmesiden en facitliste til hvert hæfte. Herudover er der nogle videoklip, der dels præsenterer hæfternes systematik og progression, dels viser eksempler på, hvordan tælleteknikken udspiller sig i praksis. Vi anbefaler, at videopræsentationerne ses inden læsningen af denne vejledning, idet de giver en god forforståelse for hæfternes indhold.

3: Målgruppe

FONOLOGIK 1 og 2 henvender sig først og fremmest til voksne ordblinde, som går til ordblindeundervisning under FVU-loven. Herudover vil materialet kunne anvendes til FVU-kursister på trin 1 samt til kursister med læsevanskeligheder på sprogskolernes DU1 og DU2.

Endelig vil FONOLOGIK 1 kunne anvendes i folkeskolen fra 3.-4. klasse og FONOLOGIK 2 fra 5. klasse og opefter.

Vi anbefaler, at alle – uanset alder – arbejder med FONOLOGIK 1, før de bliver introduceret til FONOLOGIK 2.

4: Materialets opbygning

Materialet består af de to hæfter: FONOLOGIK 1 og FONOLOGIK 2. Herudover er al lyd (bogstavlydene, ordene, der trænes i hæfterne, og orddiktaterne) indtalt på materialets hjemmeside.

FONOLOGIK 1 er inddelt i tre afsnit: grundlæggende fonologisk træning (afsnit 1), tælleøvelser med vokalerne (afsnit 2) og tælleøvelser med konsonanterne (afsnit 3).
Afsnit 1 indledes med en oversigt over konsonanternes og vokalernes standardudtaler. Dernæst følger grundlæggende øvelser i fonologisk opmærksomhed. De indledende fonologiske øvelser, der også indebærer, at kursisten selv tegner sine stikord til vokalerne, efterfølges af introduktionsøvelser til tælle-teknikken. Når teknikken beherskes af den enkelte kursist, skal kursisten i de efterfølgende opgaver arbejde med de tre grundlæggende regler for stavelsesdeling.

Herefter følger afsnit 2 og 3, der indeholder henholdsvis tælleøvelser med vokalerne og konsonanterne. De sjældne konsonanter c, x, z og w er udeladt. Arbejdet med vokalerne indeholder en side med ord, som kursisten forventes at kunne læse relativt let, og en side med vanskelige ord (oftest fremmedord). Øvelserne med de enkelte konsonanter er på en side pr. bogstav. Hver tælleøvelse afsluttes med en orddiktat, der er indtalt på materialets hjemmeside. Orddiktaten indeholder de samme ord, som kursisten netop har arbejdet med i de enkelte tælleøvelser.

FONOLOGIK 2 er inddelt i seks afsnit og har samme opbygning som FONOLOGIK 1.

Således indledes afsnit 1 (Nye konsonant- og vokallyde) med en samlet oversigt over konsonant- og vokallydene. Dernæst følger de indledende fonologiske opmærksomhedsøvelser, hvor der er fokus på vokalernes standardudtaler og de hyppigste betingede udtaler.

Tælleøvelserne indledes i afsnit 2 (Tælleøvelser med dobbeltkonsonant, konsonanterne d-t, b-p, g-k) med grundlæggende øvelser i de nævnte konsonanters standardudtaler og betingede udtaler.

I afsnit 3 (Tælleøvelser med vokaltrapperne å-u-o, ø-y og æ-e-i) er der fokus på vokaltrapperne.

De første tre afsnit præsenterer altså systematisk de bogstavlyde, som kursisten kan møde fra afsnit 4 og fremefter.

I afsnit 4 (Tælleøvelser med vokalerne) påbegyndes tælleøvelserne med vokalerne.

I afsnit 5 (Tælleøvelser med to konsonanter i forlyd og to konsonanter i udlyd) arbejdes der med initiale og finale konsonantklynger.

I afsnit 6 (Tælleøvelser med blandede ord) repeteres de gennemgåede regler og bogstavlyde.

FONOLOGIK 3 er under udarbejdelse. Dette hæfte vil indeholde komplicerede lydforbindelser som fx det vokaliske r, de mest almindelige diftonger, bogstavlyden ng mv..

5: Metode

Materialet har til formål at løfte ordblinde kursisters kompetencer i forhold til deres primære skriftsproglige vanskeligheder. Følgende afgrænsning af ordblindhed danner udgangspunktet for vores forståelse af ordblindes primære skriftsproglige vanskeligheder.

Den Internationale Dysleksiorganisation (IDA) beskriver ordblindhed som kendetegnet ved ”[…] vanskeligheder med præcis og/eller flydende ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder”. (Schaywitz m.fl., 2003 i Undervisningsministeriet, 2009). Videre fremføres det, at ”[…] disse vanskeligheder stammer fra et deficit i den fonologiske komponent i sproget” (Ibid., 2009).

En dansk definition ved Carsten Elbro præciserer definitionen ved at tilføje ’at lære’. Elbro beskriver ordblindhed som ”[…] markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde” (Elbro, 1992).

Utallige undersøgelser har vist, at ordblindhed kan karakteriseres som vanskeligheder med skriftsproget, direkte forårsaget af vanskeligheder med fonologisk forarbejdning, altså vanskeligheder med at lære at udnytte skriftens lydprincip.

5.1: De dokumenterede kritiske forudsætninger for læsning og stavning

FONOLOGIK tager udgangspunkt i de dokumenterede kritiske forudsætninger for læsning og stavning, nemlig bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed samt direkte undervisning i skriftens lydprincip (Schaywitz, 2003). Kursisterne skal altså lære bogstavernes navne, form og lyd med udgangspunkt i lærerens direkte undervisning. Direkte undervisning betyder, at intet i undervisningen må være underforstået eller usagt. Kursisten må altså ikke overlades til selv at opdage sammenhængen (Lundberg, 2011).

Da ordblindes primære vanskeligheder er kendetegnet ved vanskeligheder med at udnytte skriftens lydprincip, er det indføringen i dette princip, der er sigtet med både FONOLOGIK 1 og 2. Vigtigheden i indføringen i det fonematiske princip understreges ved, at dette princip dominerer den danske ortografi. Således peger Carsten Elbro på, at det er svært at finde ord i det danske sprog, hvoraf ikke mindst halvdelen af bogstaverne i ordene har en lydret – og dermed logisk – udtale i forhold til det fonematiske princip (Elbro, 2008).

5.2: Den multisensoriske undervisningsmetode

FONOLOGIK er inspireret af Malin Holmbergs engelskmateriale HELP (2008) og baserer sig på den multisensoriske undervisningsmetode, som både Den Internationale Dysleksiorganisation (2009) og the National Reading Panel (2000) anbefaler. Multisensorisk undervisning er betegnelsen for undervisning, der udfordrer flere sanser på samme tid. Fx er en læseundervisning, der indeholder både højtlæsning (auditiv/visuel sansemodalitet) og skrivning (kinæstetisk/visuel sansemodalitet), multisensorisk.
Hovedelementerne i multisensorisk undervisning går helt tilbage til 1930’ernes USA, hvor neurologen Orton og pædagogen Gillingham udarbejdede et undervisningssystem for ordblinde børn. Metoden har siden hen vundet stærkt indpas i den amerikanske specialundervisning (Borg-Hansen, 2001).

Det er dokumenteret, bl.a. i The National Reading Panels rapport (2000), at multisensorisk undervisning har en positiv effekt på ordblindes læsevanskeligheder. Ved systematisk at benytte multisensoriske metoder i undervisningen har forskning sågar vist, at det er muligt at ændre hjerneaktiviteten hos voksne ordblinde, så aktiviteten ligner normallæseres (Eden m.fl., 2004).

I begge hæfter inddrages både visuelle, auditive, kinæstetiske og taktile sansemodaliteter.

Det særlige ved materialet FONOLOGIK er, at næsten alle øvelserne inddrager ovennævnte sansemodaliteter på samme tid:

– Den visuelle sansemodalitet: Stikordene til vokalerne og konsonanterne i materialet, inklusive kursisternes egne illustrationer, giver kursisterne et visuelt holdepunkt. Ved anvendelsen af stikordene hjælpes kursisten i sin afkodningsproces, fordi stikordene anskueliggør, at hvert bogstav kan have forskellige udtaler. Tællefelterne i de forskellige opgaver støtter ligeledes kursisterne visuelt, idet felterne er hhv. røde til vokalerne og blå til konsonanterne. Herudover markerer felterne, at hver bogstavlyd skal udtales. Endelig markerer de små felter over tællefelterne, at kursisten skal tage stilling til, hvilke vokallyde han har valgt, og om konsonanterne ændrer udtale.

– Den auditive sansemodalitet kommer først og fremmest i spil ved, at kursisten udtaler samtlige bogstavlyde i tælleøvelserne – lyd for lyd, stavelse for stavelse. Herudover støttes kursisten auditivt ved muligheden for at lytte til de forskellige bogstavers lyde på materialets hjemmeside. Desuden er alle tælleordene indtalt på hjemmesiden, så kursisten selv har mulighed for at tjekke, om afkodningen er lykkedes.

– De taktile/kinæstetiske sansemodaliteter er ligeledes i spil i tælleøvelserne, idet kursisten føler og fastholder hver bogstavlyd i fingrene. På denne måde opnår kursisten en taktil/kinæstetisk fornemmelse for begrebet syntese, altså at lydene samles til en sammenhængende lydstreng i form af stavelser og ord. Herudover styrker tælleteknikken kursistens forståelse af, at der til hvert bogstav hører en lyd. Endelig inddrages den kinæstetiske sansemodalitet ved kursistens skrivning af bogstaverne i tællefelterne, samtidig med at det afkodede ord skrives på facitstregen.

5.3: Systematisering/overindlæring

FONOLOGIK bygger på principperne systematisering og overindlæring, som er vigtige elementer i en undervisning af ordblinde kursister (Høien og Lundberg, 2009; Gustafson, 2009).

Systematiseringen kommer til udtryk ved, at kursisten lærer at huske bogstavlydene ved hjælp af stikordene. Herudover er vokal- og konsonantnummereringen et udtryk for denne systematisering; altså at kursisten bevidst tager stilling til, hvilke vokal- og konsonantlyde han har valgt. Endelig er materialet opbygget efter en progression, hvor ordene følger samme mønster, altså kommer der ikke pludselige undtagelser (fx ord med betingede lydfølger).

Overindlæringen kommer til udtryk ved, at kursisten arbejder indgående med hver eneste bogstavlyd. Hver øvelse bygger på de foregående, og de indlærte bogstavlyde repeteres gennem hele materialet.

5.4: Tælleteknikken (fingerstavning)

Anvendelsen af tælleteknikken er det bærende princip i materialet FONOLOGIK. Alle tælleøvelserne kræver, at kursisten benytter teknikken, der sikrer, at hver bogstavlyd udtales i den rigtige rækkefølge. Kursisten tæller med den hånd, han ikke skriver med.

Teknikken går ud på, at hver finger repræsenter et fonem. Tag fx ordet hus. Ordet består af fonemerne /h/, /u/ og /s/. Pegefingeren repræsenterer fonemet /h/, langefingeren repræsenterer fonemet /u/, og ringfingeren repræsenterer fonemet /s/. Disse fingre trykkes skiftevis mod tommelfingeren, samtidig med at fonemerne udtales. Til sidst føres de anvendte fingre sammen mod tommelfingeren, og ordet udtales. Ved flerstavelsesord læses hver stavelse på samme måde. Kursisten skal dog huske at samle stavelserne op, hvilket gøres ved, at alle fingrene trykkes mod tommelfingeren. Tag fx ordet domino, der består af tre stavelser. Ordet læses på følgende måde: /d/ /o/ = do, /m/ /i/ = mi =domi, /n/ /o/ = no = domino.
Teknikken skal også anvendes ved orddiktaterne. Her lytter kursisten til det dikterede ord, udtaler det distinkt i stavelser (understøttet af, at alle fingre for hver stavelse trykkes mod tommelfingeren), tæller og skriver hver stavelse, samler stavelserne op, og til sidst er ordet skrevet.

5.5: Tælleøvelserne i praksis

Tælleordene er placeret til venstre på siden. I de røde kasser skrives vokalerne, og i de blå kasser skrives konsonanterne. Herefter prikkes vokalerne, og ordet deles i stavelser. Oven over vokalerne skal kursisten nummerere, hvilken vokallyd han tror, der er tale om. Kursisten kan nu tælle ordet. Hvis kursisten undervejs finder ud af, at han har valgt en forkert vokallyd, ændres vokallyden til en af de andre muligheder. Som udgangspunkt skal kursisten i tvivlstilfælde vælge lyd 1, men giver denne lyd ikke mening, prøves med en af de andre. Det gælder dog ikke vokalen e, når den optræder inde i stavelsen og som udlyd i tælleordene. Her vil udgangspunktet være at vælge schwa-lyden ᵊ som i stikordet vase.

I FONOLOGIK 2 skal kursisten også tage stilling til konsonanternes lyde. Således er der indsat kasser over de konsonanter, hvor udtalen ændres på grund af deres placering i ordet. Fx lyder t’et i ordet kat som et d, hvilket kursisten altså markerer ved at skrive et 2-tal i den blå kasse over t’et.
Som en ekstra støtte bør kursisten have to oversigter foran sig, når han arbejder med tælleøvelserne: En samlet oversigt over stikordene til vokalerne og en oversigt over konsonanternes betingede udtaler. Kursisten bør selv notere stikordene på oversigterne. Vi anbefaler, at vokalstikordene skrives på et rødt stykke papir, og at konsonantstikordene skrives på et blåt stykke papir.

Ved enkelte af tælleordene er der indsat delestreger for kursisten. Det er i de tilfælde, hvor kursisten ikke kan dele ordene med udgangspunkt i de tre grundlæggende regler for stavelsesdeling.

Alle tælleordene er indtalt på materialets hjemmeside. Vi anbefaler, at kursisten efter hver tælleøvelse lytter ordene igennem for at sikre sig, at han har læst rigtigt. Herudover er der på hjemmesiden en facitliste til hver tælleøvelse, hvor kursisten kan tjekke sin nummerering.

5.6: Tælleord i FONOLOGIK 1

I FONOLOGIK 1 er udgangspunktet, at kursisten tilegner sig det grundlæggende princip for læsning og stavning, nemlig at der til hvert bogstav hører én lyd. Derfor arbejdes der i dette hæfte udelukkende med standardudtaler, hvorfor alle tælleordene kan læses (lyderes) ved at sætte standardudtalerne sammen til en meningsfuld helhed. Vi har kun valgt én standardudtale pr. bogstav i hæfte 1 med henblik på, at øvelserne skal være overskuelige for kursisten, og at kursisten hurtigt vil opleve, at de lydrette ord kan læses og skrives rigtigt. Dog har vi medtaget to standardudtaler for vokalen e, idet vi præsenterer schwa-lyden på grund af dens hyppige forekomst i det danske sprog.
Ordene i hæfte 1 er absolut lydrette. Derfor møder kursisten fx ikke de drilske konsonantlyde /p/, /t/ og /k/ finalt eller efter andre konsonanter i tælleøvelserne, idet de i disse forbindelser lyder som deres uaspirerede makkere /b/, /d/ og /g/.

Det er vigtigt at bemærke, at vi kun har medtaget den lange standardudtale af vokalerne som stikord i FONOLOGIK 1. Det vil sige, at kursisten fx ikke skal skelne mellem den marginale lydmæssige forskel mellem de to a’er i ordet altan, hvor det første a har en kort udtale, og det sidste a har en lang udtale – eller i hvert fald en halvlang udtale som følge af stød. Der arbejdes ikke med dobbeltkonsonant og stød i dette hæfte.

Bemærk, at der er enkelte ord med konsonantklynger i FONOLOGIK 1, for at progressionen skal være støt stigende. Konsonantklyngerne indeholder ingen betingede udtaler, hvorfor kursisten fortsat tildeler konsonanterne deres standardudtaler. Hvis kursisten har svært ved at sætte konsonanterne i klyngen sammen, kan kursisten angribe ordet på en anden måde. Denne fremgangsmåde er beskrevet i afsnit 5.7.

Som udgangspunkt skal kursisten løse opgaverne i kronologisk rækkefølge. Dog kan det for enkelte kursister med svær ordblindhed/nedsat verbal arbejdshukommelse være en fordel, at de venter med de vanskelige ord, indtil teknikken og lyderingen er på plads. Dette må være et lærerskøn.

5.7: Tælleord i FONOLOGIK 2

I FONOLOGIK 2 har vi udvidet stikordene til vokalerne. Det vil sige, at kursisten får mulighed for at skelne mellem den lange og den korte standardudtale, ligesom de hyppigste betingede udtaler af vokalerne er medtaget. Der arbejdes fortsat ikke med stød i FONOLOGIK 2. Vokaler med stød (fx ø i hø’, u i hu’s mv.) betragtes som lyd 1, altså som en lang standardudtale.

Vokalnummereringen følger det mønster, at lyd 1 er den lange standardudtale, lyd 2 er den korte standardudtale, og lyd 3 er den betingede udtale (vokalglidning). Tag fx vokalen y, der har 3 stikord: Dyne, mysli og kys. I ordet dyne er y-lyden lang, i ordet mysli er y-lyden kort, og i ordet kys ses vokalglidningen, idet y’et udtales som en kort ø-lyd.

Vokalen e har 5 stikord, idet schwa-lyden (ǝ) og bøjningsmorfemet ’er’ (Ɔ) indgår i stikordene som henholdsvis lyd 4 og 5.

Vokalen o har 4 stikord, idet vi præsenterer to betingede udtaler. Lyd 3 er den korte å-lyd, hvor o lyder som å (som i stikordet ost), og lyd 4 er den åbne å-lyd, hvor o lyder som Ɔ (som i stikordet oldemor).

Har kursisten svært ved at skelne mellem den korte og den lange standardudtale (fx i ordet kabale, hvor det første a udtales hurtigt, og det andet a udtales langsomt), skal han som udgangspunkt blot nummerere vokalerne på samme måde som i hæfte 1, altså nummerere vokalen a med et 1-tal. Kursisten bør dog kende den regel, at vokalen a skal udtales hurtigt i forbindelse med dobbeltkonsonant – som i ordet kasse. Her bør kursisten nummerere a’et med et 2-tal.

Det vigtigste i forbindelse med vokalnummereringen er, at kursisten lærer at skelne mellem standardudtaler og betingede udtaler. Kursisten skal altså lære, at vokalerne kan udtales forskelligt, afhængigt af, hvordan de optræder i ordene. Fx lyder y’et i kysse som et ø, og derfor skal kursisten nummerere vokalen med et 3-tal, jf. stikordene.

I FONOLOGIK 2 præsenterer vi de drilske konsonantlyde /p/, /t/ og /k/. Når disse konsonanter optræder finalt eller efter andre konsonanter i tælleøvelserne, skal kursisten angive, at de lyder som deres uaspirerede makkere /b/, /d/ og /g/. Dette gøres ved at skrive tallet 2 over konsonanterne, idet dette tal markerer, at der er tale om en betinget udtale. I alle tilfælde hvor p, t og k ændrer lyd, er der indsat felter, der gør opmærksom på, at kursisten skal tage stilling til, hvordan konsonanten lyder.

Når p, t og k optræder som dobbeltkonsonant i et ord, ændrer de også lyd til deres betingede udtale. Fx lyder -tt- i ordet katte som et d, -kk- i ordet snakke lyder som et g, og -pp- i ordet loppe lyder som et b. Af hensyn til reglerne for stavelsesdeling har vi besluttet, at kursisten skriver et 2-tal over begge konsonanter. Det vil sige, at ordet katte tælles med to d-lyde. Kursisten skal dog være opmærksom på, at han ved den endelige læsning af ordet blot udtaler én d-lyd.

Det bløde d trænes også i dette hæfte. Det vil sige, at kursisten skal lære, at der er en klar lydmæssig forskel på bogstavet d, når det optræder henholdsvis initialt og finalt i stavelsen. Det bløde d markeres ved, at kursisten skriver et 2-tal over d’et.

Endelig arbejdes der med initiale og finale konsonantklynger i FONOLOGIK 2. Kursisten skal altså lære at læse og stave til ord, hvor der er mere end én konsonantlyd i starten og i slutningen af ordet. Som udgangspunkt anbefaler vi, at kursisten tæller disse ord på samme måde som hidtil i hæftet. Dog kan det, hvis kursisten har svært ved at sætte konsonanterne i klyngen sammen, være en fordel, at kursisten angriber ordet anderledes, fx ved, at han i ord med en initial konsonantklynge starter med bogstav nr. 2. Tag fx ordet flue. Dette ord kan kursisten i første omgang læse som lue for til sidst at tilføje f-lyden. I ord med finale konsonantklynger kan kursisten i første omgang nøjes med at lægge den første konsonant til det foreløbige ord. Tag fx ordet film. I første omgang kan kursisten læse ordet som fil for til sidst at tilføje m’et.

Bemærk, at de indledende øvelser i FONOLOGIK 2 (afsnit 1-3) systematisk præsenterer de bogstavlyde, som kursisten kan møde fra afsnit 4 og fremefter.

5.8: Orddiktater

Hver tælleøvelse afsluttes med en orddiktat, der kan findes på materialets hjemmeside. Ordene, der indgår i diktaten, er de ord, som kursisten netop har arbejdet med i de enkelte tælleøvelser. Princippet er igen overindlæring, altså skal kursisten forsøge sig med stavning af de netop afkodede ord. I praksis fungerer denne øvelse godt, fordi kursisten i mange tilfælde kan huske de ortografiske stavemønstre. Herved oplever kursisten succes med stavningen.
Når kursisten arbejder med orddiktaterne, skal han igen anvende tælleteknikken. På den måde støttes kursistens stavning, idet han tvinges til at udtale hver bogstavlyd i den rigtige rækkefølge.

For nogle kursister kan det være tilstrækkeligt at udtale diktatordene distinkt i stavelser (understøttet af, at alle fingrene trykkes mod tommelfingeren som en markering af hver stavelse), hvorefter ordet kan skrives. Det må være et lærerskøn, om kursisten skal anvende tælleteknikken fuldt ud, når han arbejder med orddiktaterne. Se afsnit 5.4 for en gennemgang af tælleteknikken i forhold til stavning eller se videoeksemplerne på hjemmesiden.

Ordene er indtalt, som de lyder i daglig tale. Som en ekstra støtte til kursisten er ordene ligeledes indtalt distinkt i stavelser. Det vil sige, at kursisten har mulighed for at lytte til ordet i sin normale form for derefter at skrive ordet. Alternativt kan kursisten lytte til ordet udtalt distinkt i stavelser.

Kursisten kan pause lydfilen for hver stavelse for selv at udtale og skrive stavelsen. Til sidst er hele ordet skrevet. Denne fremgangsform anbefales til kursister med nedsat verbal arbejdshukommelse.

Indtalingen af ordene i stavelser giver kursisten en god mulighed for løbende at tjekke sin stavning. Når kursisten først har skrevet ordet, kan han lytte til ordet udtalt i stavelser for herigennem at få øje på eventuelle fejl eller få bekræftet, om stavningen er lykkedes.

I FONOLOGIK 1 indgår samtlige tælleord i orddiktaterne. Igen anbefales det, at kursister med svær ordblindhed/nedsat verbal arbejdshukommelse venter med de vanskelige ord, indtil teknikken og lyderingen er fuldstændig på plads. Altså løser kursisten kun den del af orddiktaterne, der ikke indeholder de vanskelige ord.

I FONOLOGIK 2 er der 18 diktatord pr. tælleøvelse i afsnittene 4-6. Diktaterne er sværere på dette niveau, men da ordene, der skal skrives, er de samme som de netop afkodede ord, er der gode chancer for, at kursisten vil opleve succes med stavningen. For kursister med svær ordblindhed/ nedsat verbal arbejdshukommelse vil det være oplagt, at diktaterne – især i FONOLOGIK 2 – løses med brug af kompensatorisk IT.

5.9: Arbejdsform

I ordblindeundervisningen for voksne er der fra 1-6 deltagere på holdene. Der er løbende optag, og ofte vil de voksnes forudsætninger være meget forskellige. Nogle vil hurtigt tillære sig bogstavernes lyde og blive fortrolige med tælleteknikken, mens andre har brug for mere tid til at lære de grundlæggende principper. Hensigten med FONOLOGIK er ikke, at kursisterne skal følges ad med alle opgaverne, og at de nødvendigvis skal løse samtlige tælleøvelser i hæfterne. Det vigtigste er, at de konsekvent bruger tælleteknikken til både læsning og stavning, og at de konsekvent udtaler hver bogstavlyd i de forskellige øvelser. På baggrund af læse-stave-udredningen er det oplagt, at læreren udvælger de tælleøvelser, han finder relevante for den enkelte kursist.

Som udgangspunkt kan kursisten næsten være selvkørende i arbejdet med FONOLOGIK, fordi der er god støtte at hente på materialets hjemmeside. Er kursisten fx i tvivl om, hvordan et bogstav lyder, kan han finde svaret på hjemmesiden. Er der et ord, som kursisten har svært ved at læse, kan han lytte til ordet på hjemmesiden. Endelig kan kursisten finde alle orddiktaterne på hjemmesiden.

Lærerens opgave er at forklare og demonstrere de grundlæggende principper. Især i forbindelse med de indledende øvelser i både FONOLOGIK 1 og 2 er det vigtigt, at læreren sikrer sig, at kursisten kan huske stikordene til vokalerne, og at han kan udtale bogstavlydene. Det vil sige, at tælleøvelserne først kan igangsættes, når kursisten selvstændigt behersker teknikken.

Når kursisten arbejder med tælleøvelserne, er lærerens rolle at yde vejledning, hvis kursisten går i stå. Desuden er det vigtigt, at kursisten løbende får respons på opgaverne. Det anbefales, at kursisten arbejder med en tælleøvelse ad gangen, og at læreren herefter sikrer sig, at kursisten har læst og stavet tælleordene korrekt.

I praksis kan kursisten altså arbejde selvstændig med materialet, men han kan også løse opgaverne i fællesskab med en eller flere medkursister. Det er mange gange givtigt, at kursisterne arbejder sammen om tælleøvelserne, både fordi det skaber et godt fællesskab på holdet, og også fordi læring i høj grad er en social proces; at mennesker lærer af og med hinanden.

Vi anbefaler, at kursisten som hjemmearbejde repeterer de tælleøvelser, han har arbejdet med i undervisningen.

6: Afsluttende bemærkninger

Vores erfaringer med undervisningen i materialet viser, at de indledende fonologiske opmærksomhedsøvelser (afsnit 1 i begge hæfter) bør vægtes højt. Inden opgaverne igangsættes, bør læreren gennemgå samtlige bogstavlyde og deres artikulationssted. Når læreren gennemgår bogstaverne, bør kursisten nedfælde stikordene på de tidligere omtalte oversigter: En rød A4-side til vokalerne og en blå A4-side til konsonanternes betingede udtaler.

I FONOLOGIK 1 anbefaler vi, at gennemgangen af vokalerne tager afsæt i de tre grupper: i-e-æ-a, y-ø og u-o-å. Når vokalerne udtales i denne rækkefølge, anskueliggøres det for kursisten, at første gruppe udtales med smilestilling, mens de to andre grupper udtales med trutmund. Herudover kan kursisten mærke, hvordan kæben bevæger sig mere og mere nedad, når vokalerne udtales i denne rækkefølge. I forhold til konsonantgennemgangen anbefaler vi igen en opdeling i grupper, nemlig læbelyde (m-b-p-v-f), fortungelyde (n-d-t-l-s), bagtungelyde (g-k-j) og halslyde (h-r).

I FONOLOGIK 2 bør den indledende vokalgennemgang tage afsæt i hver vokal. Altså bør læreren gennemgå hver vokals lange og korte standardudtale samt dens betingede udtale(r). I forhold til konsonantgennemgangen anbefaler vi samme udgangspunkt som i FONOLOGIK 1; dog bør læreren også forklare, at bogstaverne p, t og k lyder som deres uaspirerede makkere b, d og g, når de optræder finalt eller efter andre konsonanter. Herudover bør læreren forklare, at der er forskel på udtalen af konsonanten d, når den optræder hhv. initialt og finalt i stavelsen.

Reglen for dobbeltkonsonant og gennemgangen af vokaltrapperne behøver nødvendigvis ikke at være en del af den indledende gennemgang, men kan passende vente, til kursisten når til disse øvelser.

Videopræsentation til bog 1:

Videopræsentation til bog 2:

Referenceliste:

  • Borg-Hansen, M. (2001). Neurologisk baserede læseproblemer og multisensorisk undervisning. Læserapport 36. Landsforeningen af Læsepædagoger.
  • Eden, G.F. m.fl. (2004). Functional Neural Changes following Remediation in Adult Developmental Dyslexia, Neuron, 44, 3, s. 411-422.
  • Elbro, C. (1992). I: artiklen: Ordblindhed i Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal.
  • Elbro, C. (2008). Læsevanskeligheder. Gyldendal.
  • Gustafson, S. (2009). Dyslexi och interventioner. I: Samuelsson, S. m.fl.: Dyslexi och andra svårigheter med skriftspråket, s. 282-294. Natur og Kultur.
  • Holmberg, M. (2008). Holmberg English Learning Programme, lærervejledning. Oversat af Lise Marie Nyrop. Special-pædagogisk Forlag.
  • Høien, T. og Lundberg, I. (2009). Dysleksi. Fra teori til praksis. Gyldendal Akademisk.
  • – Lundberg, I. (2011). Læsningens psykologi og pædagogik. Oversat af Lone Østerlind. Dansk Psykologisk Forlag.
  • National Reading Panel (2000). Teaching children to read. Rapport fra: http://www.nichd.nih.gov/publications/pubs/nrp/Documents/report.pdf
  • Schaywitz, S. (2003). Overcoming Dyslexia. Alfred A. Knox.
  • The International Dyslexia Organisation (2009). Multisensory structured language teaching. Artikel fra: http://www.interdys.org/ewebeditpro5/upload/MSLTeaching.pdf
  • Undervisningsministeriet (2010). Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne. Red. af B. Dilling Jandorf og J. Kock Clausen. Dansk Videnscenter for Ordblindhed.