arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedet i Danmark har ændret sig meget siden 1930’erne, hvor håndværk og industri kom til at beskæftige en større andel af befolkningen end landbruget. Samfundet ændrede sig fra at være et landbrugssamfund til at være et industrisamfund. I løbet af 1960’erne voksede antallet af ansatte i serviceerhvervene hurtigt – især i den offentlige sektor med udbygningen af velfærdssamfundet. Væksten af ansatte, både i private og offentlige serviceinstitutioner, fortsatte op gennem 1970’erne, og Danmark gik fra industrisamfund til servicesamfund. I dagens Danmark er ca. 74 % ansat i de tertiære erhverv, ca. 23 % i de sekundære og kun ca. tre % i de primære erhverv.

Det danske arbejdsmarked er kendt i hele verden for at være fleksibelt for arbejdsgivere med hensyn til ansættelse og afskedigelse. Samtidig er der en høj grad af sikkerhed for de ansattes beskæftigelse og en økonomisk sikkerhed i form af dagpenge eller kontanthjælp. Denne model er kendt som Flexicurity og anses for at være en rollemodel for en effektiv arbejdsmarkedspolitik.

Flexicurity-modellen kan være en af årsagerne til, at danskerne både er blandt de mest produktive og lykkeligste folkefærd i verden, men der er selvfølgelig mange andre faktorer, der spiller ind. Løn er f.eks. en vigtig ting i forbindelse med ens job, og lønningerne i Danmark er blandt de højeste i verden – det er det danske skattetryk til gengæld også! Penge er jo heller ikke alt, og der findes andet i livet end arbejde. For mange er det vigtigere at have fritid, end det er at tjene en masse penge, og derfor er det godt, at ferieloven siger, at alle har ret til minimum fem ugers ferie – og mange har faktisk seks…

Der er mange love og regler, der regulerer det danske arbejdsmarked. På samme måde er der også regler på den enkelte arbejdsplads, f.eks. i forhold til arbejdsmiljø og arbejdstid. Her er det arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten, der samarbejder med ledelsen og laver formelle aftaler. Men der er også uskrevne regler, og de har en stor betydning for de kulturelle og sociale forhold på arbejdspladsen. Nogle af de uskrevne regler er f.eks., at man skal deltage i det sociale samvær, at man skal kunne forstå humor og ironi, og at man skal spørge sine kolleger, hvis man er i tvivl om noget i stedet for at gøre tingene, som man tror, de skal gøres.

Opgave 1. Dialog – lyt og identificér

 

Udskrift af samtalen – X