sprog-og-identitet

Sprog og identitet

Det danske sprog består kun af ca. 40% nordisk sprog, og resten er især kommet fra Tyskland. I nyere tid, særligt efter 2. verdenskrig, er indflydelsen fra det engelske sprog blevet dominerende gennem amerikansk populærkultur. Dette er ikke så mærkeligt, da engelsk er det mest udbredte sprog i verden. Kigger vi på det danske sprog i en international sammenhæng, ligger det på 70. pladsen på listen over, hvor mange der taler sproget.

Et sprog er ikke bare ét sprog. Der er mange forskellige måder, man kan forstå – eller ikke forstå – hinanden på. Taler man f.eks. med kraftig dialekt i forhold til det ’normale’ sprog – rigsdansk, vil man i nogle situationer være nødt til at skifte til rigsdansk og derved bruge situalekt. Det kan være i situationer, hvor man ikke kender den person, man står overfor, f.eks. i banken, hos lægen eller på en restaurant. På den anden side er det sjovere at bruge sin dialekt, når man fortæller vittigheder eller laver sjov med folk. Dialekter, der er geografisk bestemt, betragtes ofte som værende charmerende og er derfor også gode til at vise imødekommenhed med.

Dronningen taler da perfekt dansk! Ja, men det gør Børge nede på bodegaen også… Men lyder de ens? Nej, det gør de ikke. De lyder meget forskelligt, og det er blandt andet, fordi de har forskelligt uddannelsesniveau og socialt netværk, og derfor taler de ikke med samme sociolekt. Det sprog, Dronningen bruger, kan også betegnes som en funktiolekt, som er den slags sprog, der bruges af folk i forskellige brancher, f.eks. bruger videnskabsmænd, pressefolk, digtere, reklamefolk og myndighedspersoner sproget meget forskelligt.

Når mænd taler med mænd, eller kvinder med kvinder, er der også forskel på, hvilken sproglig stil de bruger indbyrdes. Især mænd taler om sex, og sjovt nok kaldes denne forskel mellem mænd og kvinders sproglige stil sexolekt. Hvis mændene er på samme alder, vil de have nemt ved at forstå hinanden. Men hvis der er en stor aldersforskel, kan de nemt komme til at misforstå hinanden. Der er nemlig stor forskel på, hvordan de forskellige generationer samtaler – de har forskellige kronolekter. Hvad mon der så ville ske, hvis den ene person kom fra Nørrebro? Her taler mange unge indvandrere et sprog, der grundlæggende er dansk, men hvor de blander dansk med elementer fra deres eget sprog, etnolekt, eller flere andre sprog, multietnolekt.

Det er ikke nemt med alle de lekter, men én ting kan man være sikker på, og det er, at alle har deres helt unikke måde at bruge sproget på – deres helt egen idiolekt!

Opgave 1. Dialog – lyt og identificér

 

Udskrift af samtale – Z