uddannelse-og-studier

Uddannelse og studier

Ingen uddannelse – intet job. Sådan er situationen i dagens Danmark. Tiderne, hvor det var muligt at gå direkte fra folkeskolen til et job, er for længst ovre. Ungdomsuddannelse til mindst 95 procent af de unge er Undervisningsministeriets målsætning for 2015. Når man så har gennemført en ungdomsuddannelse, skal man vælge en videregående uddannelse. Den vælger man i forhold til, hvad man har lyst til at arbejde med, og ikke mindst i forhold til hvor langt ens evner rækker. Livslang læring er et begreb, som alle, der allerede er i arbejde, kender til, for vi bliver aldrig færdiguddannede i Danmark!

For den enkelte er det vigtigt at tage en uddannelse, så man kan få et godt job og en god løn, men det er også vigtigt for samfundet. Danmark er gået fra landbrugssamfund til industrisamfund til videnssamfund. Det betyder, at Danmark, nu og i fremtiden, skal leve af forskning, udvikling og innovation, og for at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at danskerne har et højt uddannelsesniveau.

Der er mange forskellige veje til en uddannelse, men det begynder samme sted for alle, nemlig i børnehaven. Allerede her skal børnene lære at lære og samarbejde gennem leg. Børnehaveklassen, eller 0. klasse, er bindeled mellem børnehaven og grundskolen, og også her foregår undervisningen gennem leg, men med et større fokus på fagligt indhold, barnets individuelle evner og på at gøre børnene parate til grundskolen.

De fleste børn i Danmark går i kommunale folkeskoler, ca. 86 %, mens resten går i frie grundskoler – private skoler. I folkeskolen bliver børnene undervist i en række forskellige fag som f.eks. dansk, matematik, sprog, natur og teknik, idræt og hjemkundskab, men de lærer også om forskellige arbejdsmetoder, demokrati og kultur. Det er populært blandt børn i 9. og 10. klasse at tage et år på efterskole, hvor man bor på skolen. De fleste efterskoler har et tema, f.eks. idræt, drama eller musik.

Efter Folkeskolens 9. eller 10. klasse er der ingen skolepligt, men de fleste tager en ungdomsuddannelse for derefter at kunne uddanne sig inden for det fag, der interesserer dem. Man skelner mellem erhvervsrettede ungdomsuddannelser, der er rettet mod et bestemt job, og studieforberedende ungdomsuddannelser, der forbereder de unge på en videregående uddannelse med et mere teoretisk indhold. De videregående uddannelser kan være korte – f.eks. inden for handel, IT og teknik, mellemlange – f.eks. inden for undervisning, sprog og økonomi eller lange – f.eks. humanistiske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser. Mange vælger også at efteruddanne sig efter en periode på arbejdsmarkedet for på den måde at få mulighed for at arbejde inden for det område, de ønsker.

Opgave 1. Dialog – lyt og identificér

 

Udskrift af samtale – Æ